søndag den 16. februar 2014

Hvalsafari, Ø-besøg og ubehagelige oplevelser.

Pukkelhvalen, eller The Humpback Whale trækker hver vinter-forår ned mod de varmere caribiske vande for at yngle, da Atlanterhavet og det nordlige polarhav er for koldt til at føde de unge hvaler i, og i denne yngleperiode er er stor sandsynlighed for at se enten hvalens luftpust når de kommer op til overfalden for at ånde, eller man kan være heldig at se en af disse 16 meter lange hvaler hoppe op af vandet. I torsdags var jeg på sådan en hvalsafari for at forhåbentlig være vidne til denne parrings-dans som det er, når hvalerne hopper. Desværre var de ikke så seksuelt aktive i torsdags som jeg havde håbet på, og det fandt jeg lidt skuffende. Jeg prøvede så godt jeg kunne at tage et billede af en af hvalerne, men det blev meget svært. De er oppe og ånde meget kort, og det kan være svært at nå at tage et billede af det, så jeg har bare en masse skuffende billeder som dette:
Som i nok kan se, er der ikke så meget at se.

Hvalsafari-turen varede en time, og efter den time var gået gik turen til en hotel-Ø i den samme bugt som der hvor vi kiggede efter hvaler. Denne ø var en sand paradis-ø!
Jeg mener, se lige hvor lækkert det ser ud! Vandet havde en fantastisk temperatur, sandet var jævnt og blødt, solen varmede og tørrede ens våde krop når man kom op på stranden igen, udsigten var skøn, desværre var det helt vindstille, så den eneste måde at holde sig bare nogenlunde kølig var ved at hoppe i vandet. Ikke at det gjorde noget.

Her et billede af, hvor klart vandet var. Dette er taget på den anden side af øen i forhold til den strand vi var på. Her var der stort set intet spor af turister, så dette er udsigten fra en autentisk, caribisk strand.







Her i den Dominikanske Republik er der stadig sukker-plantager, nu er dem der arbejder i marken dog betalt og har frihed til at gå hjem til deres familie efter arbejde i modsætning til hvordan det startede med at være her på øerne de første 300 år efter Columbus opdagede Hispaniola. De brænder nu sukker-plantagerne af først for at fjerne bladene (så vidt jeg har forstået) for at gøre det nemmere for arbejderne at hugge sukkerrørene ned. Desværre kan disse afbrændinger skabe kæmpestore røgskyer der dækker for solen, lugter forfærdeligt og er skadeligt for miljøet. Heldigvis var dette ikke så stor en afbrænding, måske har det været en lille mark, men det kan se meget voldsomt ud.

Noget andet der så meget voldsomt ud samme dag, altså i torsdags, var et trafikuheld i byen Sosua der ligger et stykke væk fra Puerto Plata, men bliver stadig set som en del af byen. uheldet opstod, da en bil prøvede at overhale den tourbus jeg sad i, og en modkørende motorcykel kom drønene med 80 km/t frontalt ind i bilen. De 3 drenge (børn!!!) der sad på motorcyklen havde ingen hjelme med sig, så det gjorde hele situationen værre, da de tre drenge fløj omkring 3-3½ meter op i luften og ramte jorden. De bevægede sig ikke derefter. Desværre var der ikke så meget vi i tourbussen kunne gøre, chaufføren var tvunget til at køre videre hurtigt, for at lade trafikken fortsætte, så jeg ved ikke hvad der skete med de 3 drenge. Heldigvis så jeg mange fodgængere og folk fra barer og restauranter løbe hen til ulykkesstedet for at hjælpe til, men jeg tror ikke der var så meget at gøre. Drengene havde jo ingen hjelme på. Det var ret voldsomt at se, og jeg har ikke selv kørt bag på en motorcykel siden.

I går var jeg på stranden! Det var rart og dejligt at være tilbage på den offentlige strand der ligger tættest på hvor jeg bor. Desværre tror jeg det kommer til at regne snart:

I dag skal jeg til endnu et lille hyggeligt sted der hedder Cabarete sammen med en her fra suncamp der hedder Nick. Vi tager ned på stranden for at mødes med nogle Canadiere Nick kender, og så fester vi som rigtige sharter-turister i aften! Vi skal overnatte på en af hotellerne dernede. Det skal nok blive sjovt! :D

¡Hasta Luego!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar