lørdag den 25. januar 2014

Volenteer.

Jeg undskylder manglen på indlæg de sidste par dage, men det har været svært at finde tid og internet til at lave en opdatering. Det går rigtig fint herovre, jeg har de sidste par dage været nede ved CommunityCentre i den lille landsby Munoz, hvor en masse Haitianere bor og går i skole. Jeg har både undervist i engelsk, lavet fysiske aktiviteter med nogle af drengene og i dag har jeg hjulpet to søstre der mistede deres mor for ikke så længe siden, med at reparere deres tag. Det har regnet de sidste par dage, og den ældste af søstrene er gravid, så vi var nogle stykker her fra suncamp der fik smidt et nyt tag på deres hus.

Jeg er allerede begyndt at lære en del om mig selv og om hvad det vil sige, at være taknemmelig for hvad man har.

En af de ting jeg allerede er blevet klar over herovre (og jeg er lidt bange for at sige dette, da jeg kunne få smidt "du kan ikke lære noget på kun en uge" i hovedet)
Er hvor uretfærdigt jeg har behandlet de mennesker omkring mig.
og denne rejse har sat mig på den rette vej mod at blive et bedre menneske.

Jeg har ikke sat pris på min familie mens jeg har været hjemme,
jeg har ikke sat pris på kærlighed mens jeg havde det,
jeg har ikke sat pris på mine venner mens jeg har haft dem ved hånden,
jeg har taget alt for givet.
Herovre har de ingenting

og de smiler mere end jeg gjorde derhjemme

Med dette lidt mere seriøse indlæg vil jeg nu gå i seng. Godnat derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar