Hjemrejse

Så er det sgu tid. Der er nu omkring 16 timer til jeg står i lufthavnen i Puerto Plata og venter på mit fly. Det har været en fantastisk rejse herover, og jeg har fået lært utroligt meget, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Jeg kan mærke en udvikling, men jeg er meget i tvivl om hvilke ting der har ændret sig. Bob, en af de allerførste mennesker til at tage imod mig her i Suncamp, og en jeg har snakket med nærmest dagligt siger at han kan se en enorm forskel mellem den Søren der ankom d. 15. januar til fællesskabet ved floden ude i junglen, og den Søren der nu står og skal vende hjem. Det føles underligt. Jeg har virkelig fået lært at holde af dette sted. Den Dominikanske Republik har en charme jeg ikke har set noget sted før. Landet er fantastisk smukt, så længe man ikke kigger for meget ned på jorden, der ellers er dækket af affald. Ja, det har sin egen charme. Menneskernes "ligegyldighed" med fremtiden. Alting går meget langsomt, kun én dag af gangen. Det er noget helt andet end hjemme i Danmark. Hjemme lægger vi alle de her planer og tænker langt og ud i fremtiden for at skabe et bæredygtigt liv for os selv også i morgen. Herovre gør de hvad de kan for at komme helskindet igennem dagen, og tænker først på hvor de så skal gå hen i morgen når de står op, og det er morgen. Jeg beundrer deres tilgang til tilværelsen.
Det er alt sammen meget pænt herovre, hvis man kan finde ud af at kigge i den modsatte retning af hvor byen ligger. Byerne og landsbyerne er desværre ikke så pæne igen, men herovre er det ikke det der tæller. Det flotte ved denne del af verden er naturen. Naturen og havet. Jeg har brugt utallige timer på bare at sidde og kigge ud over vandet, både på stranden i Puerto Plata, Sosua og selvfølgelig i Cabarete, mit home from home from home. Der er noget absolut storslået og nærmest faretruende, men samtidig også beroligende ved at bare sidde og suge indtrykkende og udsigten til sig.
Vejret herovre er skønt, varmt og solrigt stort set hele tiden, men jeg foretrækker faktisk vejret hjemme i Danmark. Jeg ved godt det lyder fuldstændig vanvittigt, men lad mig forklare hvorfor:
Herovre står man op med forventningen om at solen skinner, og no surprise there, solen skinner. Hvis det regner kan man nærmest se det flere timer forinden, så det kommer heller aldrig som en overraskelse. Man ved hvordan det kommer til at være, hver dag. Det samme. Næsten.
I Danmark bør man sætte meget mere pris på det gode vejr når det endelig er der, men også værdsætte regnen, sneen og de grå toner himlen byder på fra tid til anden, fordi det er de tidspunkter der gør solen og det gode vejr så meget mere værd, fordi det ikke er konstant. Det er bare vejret.

Som jeg har nævnt før, har jeg taget meget for givet hjemme i Danmark. Jeg har ikke vist, at jeg virkelig sætter pris på menneskerne omkring mig, og jeg undskylder til dig, hvis jeg har virket stødende og måske endda fjendtlig over for dig. Det har været komplet respektløst og bare udtrykket at jeg har taget dig for givet. Man skal ikke se hvor meget man kan skubbe til menneskerne omkring en før de siger "så er det nok!", men istedet vise dem hvorfor man holder af dem og give dem en grund til at blive hængende. Det har jeg været dårlig til, frygter jeg, men det skal nok ændre sig. Snart. Bare rolig.

Jeg har gået og glædet mig de sidste 2 uger til at komme hjem og komme tilbage til det jeg kender, og det kunne kun gå for langsomt. Hvad jeg har glemt at tænke over er, at før jeg kan komme hjem, bliver jeg nød til at tage afsked med dette liv jeg nu har levet de sidste 3 måneder(næsten). Den detajle havde jeg glemt. Det bliver mærkeligt ikke længere at have hunde omkring sig hele tiden, og have en loyal roommate der sover ved siden af en hver nat, og brummer højlydt af glæde når man vågner om morgenen. Det bliver mærkeligt ikke længere at bruge hver aften nede ved floden sammen med mennesker fra hele verden, og det bliver mærkeligt ikke længere at skulle sove under et myggenet.
Jeg skal til at se længere frem end bare til hvad jeg skal spise til aftensmad, jeg skal til at vende mig til ikke at være social 16 timer i døgnet, og jeg bliver nød til at indse, at indtil vejret er til det i Danmark, mister jeg min kulør jeg har fået af solens varme stråler herovre.

Ja, undskyld det bare blev tekst og ingen billeder denne gang.
Måske får i et billede fra Tyskland når jeg når dertil.

Wuhu! Cabarete!!

Så er jeg faldet godt tilpas her i Cabarete! Jeg har møde-aftaler med nordmænd (fantastiske mennesker at feste og hygge med!), jeg har en trænings-plan jeg overholder hver dag, starter fra i dag af, hvor jeg svømmer uafbrudt i en halv time, mindst, hver dag for at vedligeholde hvad end for en form jeg har og jeg har lagt et dagligt budget, så jeg har nok til at komme tilbage til Puerto Plata på mandag.Udsigten er fantastisk, stemningen er indbydende, musikken spille langt og højt og alkoholen flyder til langt ud på natten. Dette er et fantastisk Paradis!

Denne strand er fyldt med palmer der giver skygge, barer der giver drinks og der er altid nem adgang til havet.

 Alle barerne lyser op om natten, denne bar jeg selv bor ovenpå lige nu, er berømt for at sætte ild til bardisken hver nat og lade bartenderne danse som pyromaner. Hvis jeg husker det, vil jeg prøve at optage det en af aftenerne her.

 I morgen kan I få en guidet Tour med billeder og tekst af den lejlighed jeg bor i, men indtil videre kan jeg sige, at man kan se lejligheden her på billedet. Den ligger øverst til højre, bag palmen i forgrunden. Dér bor jeg nu, og indtil mandag.

Jeg håber alle I 3.Gere der har afleveret AT i dag husker at nyde friheden og smile, for denne byrde er netop blevet læsset af jeres skuldre! Nyd dagen, nyd friheden og smil for satan! 

:D

sidste uge

Så har rejsen nået sin ende. Der er ikke så meget mere der kan gøres eller opleves. Jeg kom herover med nogle mål. Mål om at gøre tilværelsen for unge herovre bedre, mål om en personlig udvikling, både fysisk og mentalt, mål om at møde nye mennesker og nye kulturer og at skabe kontakter verden over.

Det er dog ikke alle målene jeg satte for mig selv jeg har nået. Nogle mål har været unødvendige, andre er blevet afbrudt af en nationalbank og faren for fængselsstraf. Der har også været mål jeg slet ikke tænkte på da jeg tog afsted hjemmefra, som jeg har opnået herovre.

Målet om at hjælpe de lokale her:
Det startede godt ud. Jeg var nede i Community-centeret i Muñoz et par gange, hvor jeg sad og lærte børnene at læse og snakke engelsk. Jeg var dernede et par gange sammen med andre her fra lejren, og det gik rigtig godt. Desværre skete der det, at det stykke land som Community-centeret lå på blev spærret af. Området er ejet af den Dominikanske Nationalbank, og de indhegnede hele området en dag. Jeg ved stadigvæk ikke helt hvorfor. Nogen siger det er fordi Banken vil køre bulldozere ud og jævne beboer-området med jorden, andre siger det er bare for at irritere beboerne, og få dem til at flytte. Uanset hvad, er det godt træls, men her hvad jeg ved: Banken prøvede for nogle år siden at sælge Diane det stykke land hvorpå centeret nu ligger, og havde hun købt det, kunne banken ikke sætte hegn op omkring det, og vi kunne stadig komme derned og hjælpe. Desværre valgte Diane ikke at købe det, måske så hun ikke fordelen i det, da indhegning af området slet ikke var på tale på daværende tidspunkt.

Nu, efter banken har indhegnet det hele, prøvede Diane at købe det stykke jord hun før havde afslået, men nu vil Banken have meget mere for det, og det har Diane ikke råd til. Det er noget værre noget.

Målet om personlig udvikling: 

Mig, 10 dage efter ankomst

Der har været en udvikling, det kan jeg mærke.

Hvilken udvikling er jeg ikke helt klar over, men jeg ved at det er en god af slagsen!

Mange af dem her i Suncamp der har været her fra starten siger også, at de kan mærke en forandring i mig. Hvilket må være godt!

mig, d. 16. marts. ->

Oh, og fysisk udvikling?

Jeg ved ikke om i kan se det, men jeg er langt fra ligeså tynd og skinny som da jeg tog afsted. Jeg kan mærke en markant forskel i mine skuldre og mave, Ikke at jeg er blevet tyk (som det ses) men at jeg har fået mere markante skuldre, og en mave der ikke buler indad når jeg slapper af. Det er en fantastisk følelse!

Henover Weekenden her, skal jeg til Cabarete og tilbringe nogle dage på et hyggeligt hotel midt i det hele, med udsigt over stranden, tæt på alle barer og resturanter. Nu tror I sikkert at jeg bare skal ligge og dase hele weekenden,

Og der har i fuldstændig ret.

12 uger.

Idag overværgede jeg en magtkamp mellem to firben. Det var nok det mest spændende der skete idag.

Idag har virkelig været... meh. Der er ikke sket det store. Det har været sindsygt varmt og uudholdeligt hele dagen, så jeg har mest holdt mig i skyggen.
I løbet af de sidste par dage har vi taget afsked med Keith, som altid har været festens midtpunkt her i Suncamp. I denne uge er det den omtalte Nick's tur til at tage hjem, snart er det også Bobs tur. Flokken tynder ud, folk tager hjem, og det inkluderer også mig. Netop idag er min flybillet blevet bestilt. Jeg skal bruge det næste stykke tid på at sige farvel til landet, gøre de ting jeg vil nå, og få pakket sammen, stille og roligt. Jeg ser frem til hjemkomsten, men det ærgrer mig også at skulle forlade den Dominikanske Republik.

Bobbyyy!

Jeg har haft så meget at lave de sidste par uger, jeg har haft helt svært ved at finde tid til at skrive på denne blog. Jeg ved jeg lovede sidste gang at skrive et langt et om rideturen til en strand, men det må blive efter næste gange jeg galoperer afsted i vandkanten langs en strand tæt på Puerto Plata, eller hvor det nu bliver næste gang. en af grundene til, at jeg ikke skrev et indlæg sidst, var fordi jeg manglede et billede. Et billede af mig højt på hesteryg, taget af min gode ven Nick, der den efterfølgende uge boede på et Hotel sammen med sin far. Derefter har internettet været usandsynligt dårligt, som nogen af jer nok ved. Nu er det mærkeligt nok, tilbage.

Jeg er flyttet! For dem af jer der så min Suncamp Tour-video, så er jeg bare flyttet ind i væreslet ved siden af der hvor jeg boede før. Grunden til at jeg flyttede, var regn. Hver gang det regnede ville mit værelse blive oversvømmet. Dette har dog lært mig ikke at smide ting på gulvet, da det kunne blive ødelagt. Nu bor jeg i et værelse med to senge, hvilket gør det en del nemmere at rode uden at smide noget på gulvet. Uheldigt hvis man håber på at holde det renlig. Bobby, hunden, har udnyttet det, at jeg nu har en ekstra seng til at holde mig ved selskab fra tid til anden, og det har givet ham muligheden for at sove på et blødt underlag. Hans ben kunne se ud til at han har brug for det, den stakkel.

Bobby er en ældre hund. Så vidt Nick har fortalt, har Bobby været her i mange år. For fire år siden var han dog mere aggressiv og offensiv overfor gæster end han er idag. Idag virker han som en der ikke kunne gøre en flue fortræd. Nu er han meget mere fredelig, tilgivende og rolig som i kan se herunder. Han virker tilfreds med sig selv og sin tilværelse, og han nyder at være sammen med mennesker. Hans eneste ulempe er hans lugt.

Stakkels Bobby lugter ikke så godt, nok mest fordi han nægter at bade. Som nogen af jer så på min Facebook-væg så bader vi hundene i floden.

Forleden var det Bobbys tur. Jeg tog det ansvar at få ham deri, og det var ikke så svært som folk truede med. Jeg samlede ham blot op, hvorefter han kiggede ganske forvirret på mig, gik ned til floden hvor han dovent prøvede at gøre modstand, blot ved at stikke poterne ud og "holde fast" i gelænderet, og lod ham falde i vandet. Han skyndte sig hurtigt op, og var pigesur i omkring en time. Heldigt for ham, var floden meget ren den dag.

I morgen er det Saint Patriks dag, og det skal fejres i grønt på Cabarete strand hvor vi skåler og drikker øl til den lyse morgen blænder vore trætte øjne. Derfor har jeg, idag, for første gang, købt en grøn skjorte. vi må se om den holder efter i morgen.

Drink up me hearties YoHo!

Ehm... Ups?

Først og fremmest, Undskyld.
Jeg nåede aldrig ned til Malecon og karnevallet i søndags, det var umuligt at finde en public car der ikke var fyldt til randen.
Nick og jeg besluttede så derfor at tage til Cabarete og se hvordan de fejrede karnevallet. Det var.. skuffende. Hele søndagen var egentlig lidt skuffende. Der skete ikke det store om aftenen, og Nick blev alt for fuld til at kunne huske noget, desværre. Siden i mandags har staklen ligget syg og har haft det dårligt. Nick er åbenbart ikke vant til de danske alkohol-vaner.

Dette bliver et kort indlæg med kun ét billede som ikke rigtig har nogen relevans for noget jeg vil fortælle om, men i morgen (eller fredag) kommer der masser af billeder (forhåbentligt) og et dejligt langt indlæg! I morgen skal jeg nemlig på Horseback-riding! Det skal nok blive sjovt, for jeg har ikke redet på hest i.. 13-15 år? Mor og far, hjælp mig her. Hvornår var vi i Sverige hvor jeg red på den lille pony i stedet for den store hvide hest Mette endte med at ride på? :D

Anyway, den timer for hvornår jeg sidst har været ude og ride skal nulstilles i morgen kl. 9:30.

Godnat derhjemme når i når så langt! Jeg har stadig en dag foran mig ;)

Charterfester, Chinolajuice, karneval og patronhylstre.

Wow den titel lyder lidt voldsom. Det ser værre ud end det er herovre, bare rolig. Jeg har de sidste par dage (faktisk de sidste to uger) virkelig nydt at være her. Jeg er endelig nået til det punkt hvor jeg kan nyde alt herovre. Jeg er i stand til at slappe af og bare være. Jeg behøver ikke længere at være konstant aktiv og lave noget hele tiden for at undgå hjemve. Det er ret dejligt. De første par uger var hårde. Jeg græd ofte, både nat og dag, havde nogle Skypesamtaler med venner og familien derhjemme hvor jeg sagde at jeg snart ville hjem.

Men nu vil jeg ikke væk herfra! Derfor var det nok meget heldigt at jeg ikke fik bestilt en flybillet hjem i slutningen af februar, for det er sgu snart. Forresten, tak far.

Jeg var, som nogle af jer ved, i en landsby lidt væk fra Puerto Plata der hedder Carbarete. Meget populært turiststed. Det er ikke fordi der er så meget at se, det er bare virkelig flot. Og der er mange barer, pubs og caféer på stranden. Jeg var der søndag til mandag hvor Nick og jeg lejede et hotelværelse for alt i alt omkring... 35 $? Og det lå lige ved stranden! Det kunne ikke være bedre!

Dette er Nick morgenen efter en vild og hyggelig festnat. Her sidder vi på en burgerbar og venter på vores Bacon Cheeseburgere. De er virkelig gode dér! Jeg tror vi vender tilbage til den burgerbar fredag morgen for at kurere vore tømmermænd.
Nick er en meget hyggelig fyr. han er 28 år gammel og fra Pensylvenvia, USA. Han er nu i DR for 4. år i træk, og i følge ham selv går der nok ikke alt for længe før han flytter hertil. Hans 2 mest brugte sætninger er "Love Life, Get Paid and Get Laid." og, min personlige favorit: "Just buy some Chinolajuice and spike the shit out of it". Nogle af jer så nok min status for nogle dage siden.
Vi er blevet ret gode venner ret hurtigt, så derfor tager vi sammen tilbage til Carbarete i morgen hvor der blandt andet vil være Karaoke-night på en bar der hedder Kahunas Bar, på fredag (måske lørdag) vil der være Pigroast her i Suncamp, hvor en hyggelig ældre herre (okay, han går i bar overkrop konstant, har et sejt julemandsskæg og drikker rom fra klokken 8 om morgnen af) vil købe en hel pattegris som han så griller over en sagte ild i et par timer, eller noget i den stil. Går det efter planen, og grillaftenen er om fredagen, går Nicks og min lørdag ombord en Katamaran hvor vi sejler ud på atlanten og så vidt jeg forstod er der to stop med mulighed for at snorkle. Det skulle være ret flot, for der er mange fisk der hvor katamaranen gør holdt.

Søndag skal jeg ned på en af hovedgaderne, den der ligger ned til atlanten der hedder Malacon og opleve det Dominikanske Karneval. Det er åbenbart en stor ting her med parader, optog og af hvad jeg kunne se, underholdning på scener. Højest sandsynligt live musik, hver søndag i hele februar.

Okay, så du har læst om charterfesterne, Chinolajuice, som er juice lavet af passionsfrugt. Go ahead, prøv det i Danmark. Jeg lover dig, det er langt fra så godt som det er herovre. Du har kort læst lidt om karnevallet, hvad mangler der? Oh jo, forklaringen bag patronhyldesterne!
Idag, på vej hen til en strandbar for at få dagens fisk, fandt Nick og jeg 4-5 brugte patronhylstre fra en 9mm semi automatisk pistol. Nick fortalte mig, at Malaconen, vejen i kan se på billedet, plejede for nogle år siden at være et ret farligt sted at komme som turist. Man kunne risikere at blive overfaldet og få stjålet sine ting og værdi-genstande, bare fordi man ikke var lokal eller lignede de lokale. Det stoppede da politiet begyndte at patruljere gaden udrustet med fuldautomatiske maskingeværer, og en politibil der kører op og ned af Malaconen konstant. Nick fortalte mig så også om en episode hvor en kvindelig turist blev overfaldet og fik taget sin taske af en lokal. desværre for overfaldsmanden var politibilen 60 meter fra ham da han tog tasken og løb, så de så hvad der skete og, nu vil jeg bruge Nicks egne ord og derfor skifte over til engelsk:
"When the police saw it, they just ran up to him and beat the crap out of him, and left him bleeding on the sidewalk."
Som det forfærdelige menneske jeg er, kunne jeg ikke lade være med at grine.

Bare rolig, overfaldsmanden overlevede, kvinden fik sin taske tilbage, og Malaconen er nu sikker at være ved.
Det var alt herfra, nu er det vistnok på tide at få sig lidt søvn så man kan være klar til i morgens festerier!

¡Hasta Luego!